Ifølge Christiane Vejlø – der er fremtidsanalytikerog ekspert i forholdet mellem mennesker og teknologi – er vi lige nu i ‘honeymoon-fasen’, når det gælder kunstig intelligens. Vi prøver det hele for sjov, lykkes ikke helt med det og ved ikke nok til atvære kritiske over for kvaliteten. Men lige om lidt rammer virkeligheden – og så er du som skuespiller nødt til at være forberedt. Her får du ekspertens bedste råd, så du kan komme på forkant med AI.

Af Kristine Høeg
Bragt i Sceneliv #2 2024

Det er de helt store ord, Christiane Vejlø tager i brug, når hun skal beskrive AI og ikke mindst vingefanget på den nye teknologi, der flyver direkte mod at blive en ‘gamechanger’ i en lang række fag. Ikke mindst meget af det, I som skuespillere gør det i: film- og tv-produktion, dubbing, indlæsning. Kort sagt – de produktioner, der allerede er digitale eller nemt kan blive det.
“Lige nu står vi i krydsfeltet mellem menneske og maskine. Vi er der, hvor teknologien begynder at opføre sig som os, tale som os, agere som os. Den bevæger sig ind på en masse af de roller, vi som mennesker ellers har haft patent på. Og det er selvfølgelig en ny situation – vi ved ikke, om AI bliver en assistent, en kollega eller en konkurrent. Og hvad der bliver tilbage til os. Er vigtigt spørgsmål er, om vi er sikre på, at vi ønsker at lægge så mange ting over til den kunstige intelligens,” forklarer Christiane Vejlø, der er forfatter til bogen ‘Argumenter for mennesker’ og bl.a. er medlem af dataetisk råd og formand for Digital Svindel Task Force hos Finans Danmark.
Christiane Vejlø er bekymret – ikke for teknologien som sådan, men for vores omgang med den. Lige nu bliver AI brugt i et forsøg på at maksimere profit, og hun understreger, at muligheden for at beskytte os selv mod alvorlige konsekvenser er ved at forsvinde – og at vi som art risikerer at miste vores førerposition:

Vi risikerer at træffe forkerte beslutninger om AI
“Det er vigtigt, at vi alle sammen kommer til at vide mere om kunstig intelligens, end vi gør nu – i hvert fald hvis vi skal træffe de rette valg på et område, der har ret store konsekvenser for vores fremtid. For hvis vi ikke ved nok, risikerer vi at træffe både forkerte og kortsigtede beslutninger.”
Som flere af forbundets medlemmer har oplevet, er der nogle arbejdsgivere og kunder, der har taget hovedspring ud i de mange nye muligheder, som AI giver – nogle med større held end andre. Christiane Vejlø oplever det mange steder; udviklingen og ikke mindst udbredelsen af AI er gået så stærkt, at vi faktisk ikke har nået at lære den ordentligt at kende – men vi kan stadig finde ud af at bruge den, og det er bl.a. her, der opstår problemer.
“Den dato, som ChatGPT blev lanceret på, står for mig som en skæringsdato. Det var der, AI blev tilgængeligt for os alle, og hvor det gik op for os, at det ikke kræver nogen særlige kundskaber at bruge. Selv folk, der ikke betragter sig selv særligt dygtige til tech kan bruge AI. Det at vi ikke forstår teknologien, betyder desværre også, at vores overvejelser om, hvordan vi bør bruge det, ikke er fulgt med. Det er eksempelvis derfor, vi ser så mange AI-produkter, der bærer på den bias, der er på nettet,” fortæller Christiane Vejlø.

Her er frelsen for de kreative
Hun har på Instagram vist, hvordan billedgenereringstjenesten Midjourney skaber et billede kun med mænd, hvis den bliver promptet til at lave et billede af ‘en flok læger der sidder i et møde’. Eller hvordan man er nødt til at prompte ‘fat, ugly female scientist’, for at få et billede af en helt almindeligt udseende kvindelig forsker.
Men hvor nogle har givet udtryk for, at de ser brugen af AI som en boble, der uvægerligt vil briste på et tidspunkt, står Christiane i den anden ende af spektret. AI er kommet for at blive.
“Det her er ‘for real’ – og det siger jeg som en, der har set teknologiske trends komme og gå i mere end 20 år. Selvfølgelig er vi en ‘honeymoon-fase’ lige nu, hvor det er sjovt at prompte billeder i Midjourney, bare fordi vi kan. Der er en begejstring, og der vil kun gå kort tid, før vi opdager, at det er ret dårligt, det, der kommer ud af det. Men giv det et halvt år, så kan teknologen skabe gode resultater. Til gengæld vil vi også se, at jo, alle kan skabe noget – men ikke alle kan skabe noget godt,” mener Christiane Vejlø.
Og heri ligger måske ‘frelsen’ for alle de kreative – alle jer medlemmer af skuespillerforbundet:
“Man skal være et kreativt menneske, for at få det bedste ud af AI. Det kræver poesi, det kræver forestillingsevne. Alt det, der gør os til mennesker er også det, vi har brug for, hvis vi skal bruge teknologien som en pensel. Men vi må ikke blive dovne – det er der, fristelsen ligger.”

Mennesket bliver et kvalitetsstempel
Christiane Vejlø besidder altså alligevel en form for optimisme i forhold til fx skuespillernes arbejdsliv i en ny virkelighed, hvor AI er blevet en form for kollega – for mennesket har stadig en iboende værdi, som AI ikke har. Omvendt ser hun problemer for dem, der leverer en masse af det tekniske til film- og serieproduktion – setbyggere, locationscouts, ja, selv statister, som nu bare kan skabes og kopieres digitalt.
“Producenter får en opgave i at balancere mellem fristelserne og det at værne om det ægte menneske. Jo, AI bliver svært helt at komme udenom, men vi skal også holde fast i det øjeblik, hvor kunstarten bliver udøvet – replikkerne, der bliver sagt mellem mennesker. Det kan godt være, at der i fremtiden bliver skabt film helt uden mennesker – men på samme måde, som vi siger ‘film skal ses i biografen’, tror jeg på, at der i fremtiden vil være en ekstra værdi i at vide, at der er rigtige mennesker med i en film. Det bliver en aktiv del af markedsføringen. Et kvalitetsstempel, der fortæller publikum, at filmen har været kompleks og besværligt at producere, at der er lagt sjæl i den,” vurderer Christiane Vejlø, der tror på, at fremtiden kommer til at byde på en varedeklaration:
“Når teknologien bliver så avanceret, at vi ikke kan kende forskel på et levende menneske og en digitalt skabt figur, er det oplagt, at der sker både en lovpligtig varedeklaration og en form for regulering. Det skal sikre, at når vi møder noget menneskelignende, så skal det være markeret.”

Levende mennesker vs. den digitale kødhakker
Det lyder godt, at en kender ikke bare sådan afskriver skuespillerfaget – og at hun ligefrem ser det som en mulighed, at det menneskeskabte for fremtiden bliver finere. Men hvor stiller det alle de medlemmer, som lige nu ser fx indlæserjobbene smuldre væk? Det er et område, Christiane Vejlø selv kender til:
“Jeg har også selv arbejdet som speaker og indlæser, så jeg kan virkelig identificere mig med udfordringerne på det her område. Og jeg tror da også, at vi skal gennem en periode, hvor forlagene gennemgår deres bagkatalog og digitaliserer bøgerne med AI-stemmer. Men som forfatter har jeg også nogle kvalitetskrav og et ønske om, at min bog bliver indlæst af et rigtigt menneske. Og som indlæser kan jeg faktisk også godt se muligheder i AI. For jeg har jo kun 24 timer i døgnet, men hvis jeg kan sample min stemme i god kvalitet og sælge den på mine egne præmisser, kan jeg lige pludselig skalere mig selv. Se dig selv som både et analogt og et digitalt produkt – og tænk over, hvad forskellen er. Du skal altid kunne argumentere for, hvorfor det er bedre at hyre dig frem for at købe din stemmesample.”
Og præcis som med filmene, ser Christiane Vejlø også at ideen om, at det levende i både indlæsning og kunsten bliver en værdi:
“Jeg tror på, at det ægte menneske og lækre stemmer har en kæmpestor værdi i forhold til bøgerne. Det er med til at bidrage til bogens gode historie. Og jeg kan sagtens se, at eksempelvis scenekunsten vil få en renæssance, fordi de fysiske events bliver endnu mere attraktive i en verden, hvor så meget bliver produceret i en digital kødhakker. Vi ser allerede nu, at podcasts bliver til liveevents – simpelthen fordi der er noget nerve i det. Og så er det at være i samme rum den eneste måde, vi kan vide med sikkerhed, at vi står over for noget ægte.”