På kanten af afgrunden

Scenograf og kunstnerisk direktør på Sort/Hvid Nathalie Mellbye, instruktør Anja Behrens og komponist SØS Gunver Ryberg har arbejdet sammen on and off siden 2014. Både i deres tværæstetiske performancekollektiv LOGEN og på andre projekter. Og de elsker at skubbe sig selv – og hinanden – ud på dybt vand.

Hvad sker der, hvis du tager Verdis opera ‘Giovanna d’Arco’ fra 1845, klipper den i småstykker og tilsætter nykomponeret elektronisk musik? Får en operasanger til at spille rollen som Jeanne D’Arc, med nyskrevne replikker. Tilsætter moderne danse, krigsmetaforer og en scene fyldt med konservesdåser og droner – i et lille intimt scenerum. Lyder det som et vildt projekt? Ikke for Anja Behrens, SØS Gunver Ryberg og Nathalie Mellbye.
Gennem mere end tolv år har de tre rykket ved grænserne for, hvor meget de kan blande de kunstneriske kort. Senest i forestillingen ‘Jeanne D’Arc’, der spillede på Teatret Sort/Hvid i foråret.
Nathalie Mellbye, Anja Behrens og SØS Gunver Ryberg startede, sammen med danser Sofia Karlsson og skuespiller Patrick Baurichter, det tværæstetiske performancekollektiv LOGEN i 2014, kort efter at de alle tre var blevet færdiguddannet på deres respektive fagområder, scenografi, instruktion og komposition. LOGEN eksisterer stadig, men alle tre arbejder også sideløbende på andre projekter med og uden hinanden. Men altid helst i det eksperimenterende, ekspressive felt, hvor de føler sig allerbedst tilpas.

Fælles sprog
“På scenekunstskolen blev vi oplært i at begrænse os. Hvert parameter havde sin tur. Men vi havde et stærkt ønske om at arbejde kollektivt og prøve at skabe en fælles, tværfaglig proces, hvor vi kunne gå den modsatte vej og lade det få lov at være ekspressivt,” forklarer Nathalie Mellbye.
Og den tilgang blev en succes. Gennem årene har Nathalie Mellbye, Anja Behrens og SØS Gunver Ryberg samarbejdet om en række større og mindre projekter. Med ‘Jeanne D’Arc’ som det hidtil mest ambitiøse, fordi det krævede, at SØS Gunver Ryberg skrev et nyt vokalpartitur ud fra Verdis original og komponerede helt ny musik til.
Undervejs har de opbygget en stor tillid til hinanden, et fælles sprog og en fælles erfaring:
“Vi ved, hvad det er vi taler om, når vi laver projekter sammen. Både i og udenfor det kollektive. Vi har en fælles kærlighed til at skabe med en emotionel dybde, resonans og kraft og er blevet ved med at udvikle os som kunstnere,” fortæller SØS Gunver Ryberg.
Hvert fælles projekt starter med, at de sætter sig sammen, skriver overskrifter på post-its og sætter dem op på væggen. Ord, emner og ideer, der på den ene eller anden måde vækker genklang. Herefter starter arbejdet med at få dem flettet sammen til et hele. Og finde ud af, hvem der står for hvad.
“Der er ikke noget hierarki. Der er ikke nogen parametre, der er vigtigere end andre. Vi kigger hinanden i øjnene og siger ‘hvordan kan vi fordele de poster, der er?’. Og så er det en kæmpe blæksprutte, der udvikler sig derfra,” fortæller Anja Behrens.

Lang proces
Fordi de alle tre har gang i flere forskellige projekter, er der en lang proces op til ugerne i prøverummet. I dette tilfælde er der gået halvandet år, hvor de har holdt møder, er budt ind med ideer, gået videre med hver sit og har fundet sammen, sat nye retninger og fået nye ideer. En på samme tid samlet og fragmenteret proces, der kun kan lade sig gøre, fordi de har kæmpestor tillid til hinandens arbejde.
“Vi har den grundpræmis, at vi hundrede procent ved, at vi kan lide det, de andre laver,” forklarer Anja Behrens og fortsætter:
“Og så har vi en ret hurtig måde at kommunikere på, når vi er uenige – uden at nogen bliver fornærmede, eller at vi skal sparke noget igennem. Det gør det nemmere at uddelegere mellem os, men også at komme med sine egne input, selv om de er lidt rå. Vi taler hele tiden ud fra et ‘vi’. Når der skal træffes kunstneriske beslutninger, ser vi lige hinanden i øjnene og siger ‘vi går den vej, det er fedt, scenen fungerer. Okay, så kan vi gå videre’. Men vi kender hinanden så godt, at man også hurtigt lige kan spørge ‘ er det her godt? ’Er det her skidt?’.”
Og så er de heldigvis også gode til de rent praktiske nedslag, der giver struktur til den kreative proces.
“Hvornår skal scenografien være klar? Hvornår skal en tekstbank fra forfatterne ligge klar? Hvornår skal SØS have den første grundskitse, så hun ved hvor tekstpartierne ligger? Der er en masse mikrobeslutninger, der skal træffes undervejs. Det kræver rigtigt meget at organisere en kollektiv proces,” afslører Nathalie Mellbye.

Kærligt kaos
SØS Gunver Ryberg, Nathalie Mellbye og Anja Behrens kan godt lide at skubbe både sig selv og hinanden ud på glatis, når de arbejder sammen.
“Stort set hver gang vi laver noget, gør vi et eller andet, vi ikke har prøvet før. Som vi ikke ved, hvordan vi skal gribe an. Det er det sjoveste,” siger SØS Gunver Ryberg.
“På en måde er det også lidt kamikaze,” supplerer Anja Behrens og fortsætter:
“Vi går meget med, hvad vi har lyst til at lave. Og der er ikke nogen stemmer omkring os til lige at sige ‘arghh… der findes jo også andre versioner af ‘Jeanne D’Arc’, der måske er lettere’. Vi springer lige ud i det kolde vand.”
“Men vi har ret meget kærlighed med os ind i vores processer, der forhåbentlig gør, at prøverummet bliver båret igennem. Selv om det er kaotisk og med fuld smæk på, så er der også meget tålmodighed, ydmyghed og omsorg,” fortæller Nathalie Melbye.
“Alle kloge hoveder ville nok sige, at vi kunne gøre det nemmere for os selv, hvis vi begrænsede os. Men det kommer vi ikke til.”
“Nej, det kommer vi ikke til,” griner Anja Behrens.
“Nej. Vi elsker at leve på kanten af afgrunden,” medgiver SØS Gunver Ryberg